Mellerup Vandværks historie

Nedenstående giver et lille indblik i vandværket, og vi håber med denne hjemmeside at vi i fremtiden får lejlighed til at komme tættere på alle forbrugere / interessenter i I/S Mellerup Vandværk


Vandværket blev grundlagt i 1912 af en række fremsynede beboere i Mellerup. I starten var der kun får interessenter koblet på vandværket, men tilslutning steg forholdsvis hurtigt år for år og vandværket forsyner nu hele Mellerup by og nærmeste omegn. Der findes dog stadig 3 private boringer i vores forsyningsområde


Vandværket er et interessentselskab.

Vandværket forsyner nu 285 forbrugere med rent drikkevand.


Selve vandværket er højt beliggende på Åstrupvej og består i hovedpunkter af 2 boringer, 2 trykfilteranlæg samt højdebeholder


Fra boringer pumpes vandet gennem trykfilteranlæg, hvor vandet bliver iltet og filtreret og der udfældes og bortskylles primært jern, mangan og lignende. Fra filteranlægget føres det nu rensede vand direkte til vandværkets højdebeholder.

Den højt placerede beliggenhed betyder, at vi ikke har pumper på vores forsyningsledninger. Det er alene højdeforskellen mellem vandspejlet i højdebeholderen og forbrugernes tapsteder der giver vandtrykket.


Derfor vil forbrugere i den vestlige del af byen opleve et vandtryk omkring ca. 2 bar, medens beboere i den lavere del mod øst vil opleve et vandtryk omkring ca. 5 bar. Disse forhold skal man tage med i overvejelserne, når der skal udføres vandinstallationen og vandforbrugende apparatur.


Vandværkets samlede kapacitet er ca. 34 m³/h. Vi leverer gennemsnitlig ca. 100 m³/døgn til forbrugerne, så kapaciteten er på den sikre side. Vi leverer ca. 34.000 m² drikkevand til forbrugerne om året.


Vandværkets drift overvåges konstant og ledningsnettet bliver løbende fornyet og udbygget efter behov. Vandkvaliteten bliver ligeledes overvåget via prøver og analyser, så vi sikrer at vandværket forbrugere altid får det klare og rene produkt.

Til forside

Driftinformation

Normal drift.

Sitemap
Print

Kontaktinformation Drift

Mellerup Vandværk

Jan Flemming

Tlf: 30 89 13 81

Mobil: 30 89 13 81

Send en mail

CVR-nr: 17477919

 

Kontaktinformation Økonomi

Mellerup Vandværk

Bavnevej 189
8930 Randers NØ

Tlf: 86 44 10 68

Mobil: 20 82 04 22

Send en mail

CVR-nr: 17477919

Gå til Kontakt, indtast dine oplysninger og vi vil ringe dig op